Aktuelt

Kursus i Pitbrænding ved Huggeormen i Århus


Søndag den 1. juni  kl. 10-18 Introduktion til brændingsteknikken og fremstilling af keramikemner og Terra Sigilata.
 
Lørdag den 14. juni kl. 10-17 Bygning af ovne. Pakning af emner og brænding.
 
Søndag den 15. juni kl. 12-15 Vi tømmer pitten og efterbehandler emnerne.
 
Pitbrænding er en sjov og spændende brændingsform, hvor vi eksperimenterer med de ældste og mest grundlæggende teknikker inden for keramisk brænding. I Pitbrænding anvender man naturens egne, naturlige og bæredygtige råstoffer som de har været brugt i årtusinder. Glasurdannende stoffer som forefindes i tang, muslinger, frugtskaller, fjer, hestehår, salte og mineraler, etc. Man fyrer med træ og skaber en iltreduktion, der sammen med den naturlige kemi frembringer helt enestående smukke og uforudselige effekter.
Desuden vil der være introduktion til Terra Sigilata, en form for forfinet begitning, en ældgammel glasurdannende teknik, hvor man også anvender jordens naturlige råvarer/farver.
 
Underviser
Birthe Morberg har meget stor erfaring med diverse teknikker og en helt særlig viden omkring de dybereliggende processer der foregår i ler, glasur, råstoffer, kemi og brænding.
 
Huggeormen er en kunstnerdrevet skulpturværkstedsplads i Den Grønne Kile bag Godsbanen. www.huggeormen.dk
 
Pris: 980 kr. for BKF-medlemmer. 1.200 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen er inkl. ler, Terra Sigilata, pitovn og brænding.
 
Kurset er støttet af BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler.
 
Tilmelding senest 14. maj til: mette_14s@hotmail.com
 

BKF Kursus i brændefyret keramik i Fireflyovnen i Aarhus

En unik mulighed for at brænde i en brændefyret ovn – en helt ny type ovn bygget ved Huggeormen i Aarhus.
Vi brænder til 1280-90 grader, og der stilles særlige krav til den ler og de glasurer der anvendes.
Informationer angående dette, kommer i forbindelse med tilmelding.
Du skal selv medbringe emnerne, som skal være forglødede. Hver deltager kan forvente at kunne fylde en plads på ca. 50×50 cm x 15 cm højde. Dog fordelt rundt i ovnen mellem andre deltageres ting.
Har du egne glasurer, kan du glasere dine ting hjemmefra inden første mødedag.
Firefly har et udvalg af forskellige glasurer, der kan tilkøbes på glaseringsdagen, hvis man ønsker det.
Modellen Girel3E er udviklet i La Borne, Frankrig af Jean Girel. Et ambitiøst projekt støttet af EU – med henblik på, at kunne minimere brændstofforbrug og partikelforurening.
Læs mere om Firefly og Girel3E ovnen her: https://huggeormen.dk/

Varighed: 3 dage/24 timer
Tidspunkt: Uge 24

Tirsdag 10. juni kl. 10 – 14 Intro til glasurer og glasering.
                            kl. 14 – 18 Ovnen fyldes, teori og brændekløvning.

Onsdag 11. juni kl. 09 – 21 Vi starter brændingen. Intro til ovnens mange reguleringsmuligheder. Ovnstyring noteres i logbog.
Torsdag 12. juni                    Ovnen køler ned

Fredag 13. juni  kl. 16 – 20 Tømning af ovn samt evaluering af vores resultater. Ovnmateriale rengøres.

Underviser:
Thyge Thomasen er uddannet på Århus Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi, og har stået for byggeriet af Fireflyovnen.

Deltagere: 10 personer

Sted:  Kurset afholdes på Den kunstnerdrevne Værkstedsplads Huggeormen, der ligger bag Godsbanen i Aarhus. Thomas Koppelsgade 19, 8000C. www.huggeormen.dk

Tilmelding: til mette_14s@hotmail.com

Pris: Prisen er inklusiv undervisning, brænde, husleje, ovnbeskyttelse, slitage, mm.
BKF-medlemmer kr. 1.420 og ikke-medlemmer kr. 1.800.

Kurset er støttet af BKFs Kulturelle Midler.
Bygningen af Firefly ovnen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Kirsten og Gunnar Fonden.

Webkursus 3 aftener i september og oktober 2025

UDVIKLING AF EGEN HJEMMESIDE

Kursusstart 25. september 2025 – 3 aftener i september/oktober 2025
Underviser Dorte Lucie Klemensen certificeret Adobe underviser.


1. aften torsdag 25. september kl. 19 – 22 sted: Eskebæk 10, 8660 Skanderborg
Brugerfladen i wordpress. Oprette sider. Indsætte billeder og tekst. Oprette en menu (og også dropdown)

2. aften torsdag 9. oktober kl. 19 – 22 sted: Eskebæk 10, 8660 Skanderborg
Gallerier. Slideshows. Blogindlæg. Indstillinger til WordPress. Plugins (Cookie Law, SEO, sikkerhed) Links

3. aften torsdag 23. oktober kl. 19 – 22 sted: Eskebæk 10, 8660 Skanderborg
Sociale medier på hjemmesiden (instagram mm). Deling til sociale medier. Kontaktformular. Indsæt video.

Deltagerne får adgang til en lukket facebookgruppe, der kører under hele forløbet, og hvor deltagerne kan stille spørgsmål til underviser. I denne gruppe er der instrukser om, hvad deltagerne skal have klar til kursusstart. Alle skal have deres eget domæne inden start. Alt dette informerer underviseren deltagerne om. På siden vil hun også poste lister over vigtige plugins deltagerne kan installere hjemme (så der ikke bruges for meget tid på plugins på kurset). Alle kursister får et Premium-tema (til at designe siden) installeret af instruktøren. Det er dette tema, der arbejdes i under hele kurset. Alle deltagerne skal medbringe deres egen computer. Der er adgang til internettet på stedet.

Begrænset deltagerantal 9 deltagere. Hurtig tilmelding efter først til mølle princip!
Tilmelding registreres såsnart betaling har fundet sted på Mobilepay Verner Brems (kursusleder) 2758 5313 mail: vernerbrems@vernerbrems.dk
Kursuspris for medlemmer af Bkf er 400,-
For ikke medlemmer er prisen 550,-
Bkf Midt ref: Verner Brems
Tilmelding til vernerbrems@vernerbrems.dk senest 9. september 2025
Ved afbud senest 14 dage betales det fulde beløb tilbage.
Kurset er støttet med midler fra BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler

Årsmøde i BKF-Midt

Indkaldelse til årsmøde

BKF-Midtjylland indkalder til årsmøde den 23. april 2025 kl. 17.00 på KH7artspace, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C. www.kh7artspace.dk

Oplægsholdere på årsmødet er:

Anna Margrethe Pedersen, kunstnerisk leder, Huset for Kunst og Design, Holstebro
www.hfkd.dk

Christel Pilkær Thomsen, FotoGrafisk Værksted, Højbjerg www.fotografiskvaerksted.org

Efter oplæg og generalforsamling er BKF-Midtjylland vært ved et lækkert traktement, som bliver leveret af Jette Gejl, der rykker ud med hjemmelavede veganske retter i forskellige variationer fra hendes beige køkken. 

Tilmeldingsgebyr på 10 kr. bedes indbetalt på MobilePay 1668TJ senest den 16. april 2025.

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være udvalget i hænde senest 8 dage før mødet på kontaktbkfmidt@gmail.com

DAGSORDEN:

1. Valg af ordstyrer
2. Valg af referent
3. Valg af 2 stemmetællere
4. Årsberetning v/formand Mette Skriver
5. Fremlæggelse af regnskab v/kasserer Steffen Tast
6. Fremlæggelse af kursusregnskab v/Ole C. Hansen
7. Indkomne forslag
8. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer. På valg er Steffen Tast, Helle Bjørnebo Neidhardt og Mette Skriver
9. Eventuelt

Det vil være muligt at besøge de aktuelle udstillinger på KH7 – Johan Larsen udstiller på KH7artspace og Bodil Sohn udstiller på KH7smallspace.

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen

BKF-Midtjylland
Annette Gerlif, Mariane Lyngsø, Inge Ørntoft, Steffen Tast, Emily Louise Beresford, Helle Bjørnebo Neidhardt og Mette Skriver

Afholdte arrangementer:

Kurser i fundraising for billedkunstnere

Sammen med Aarhus Billedkunstcenter og Århus Kunstakademi udbyder BKF to kurser i fundraising. Kurserne finder sted i Aarhus den 9. april kl. 10-13 og den 29. april kl. 10-15. Se mere på Aarhus Billedkunstcenters hjemmeside:

https://aabkc.dk/begivenhed/kurser-om-fundraising-kunstnere

“Kør-selv-tur” til Ebeltoft

BKF-Midt arrangerer en “Kør-selv-tur” til Ebeltoft med omvisning på GLAS og Malt AIR

Onsdag den 25. september 2024

PROGRAM

Kl. 9.45            Vi mødes udenfor GLAS – Museet for glaskunst, Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft

Kl. 10-11           Omvisning på GLAS

Kl. 11-12           Mulighed for at opleve GLAS på egen hånd

Kl. 12-13          Frokost på Maltfabrikken (medbragt madpakke eller køb frokost på
Lundbergs Spisehus)

Kl. 13-14          Omvisning på Malt AIR, ved Projektkoordinator Katrine Thornberg.
Malt AIR er et residency program for internationale kunstnere.

Kl. 14-?            Mulighed for at opleve Ebeltoft på egen hånd – besøg fx Tinghuset
(udstillingssted i Det gamle Rådhus), Fregatten Jylland, etc.

TILMELDING: Senest den 15. september på kontaktbkfmidt@gmail.com – først til mølle, max 25 deltagere.

PRIS: 100 kr. Indbetales på kontonr. 6180-0016935646

GLAS – Museet for glaskunst
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
www.glaskunst.dk/aktuelle-udstillinger

Maltfabrikken
Maltvej 8
8400 Ebeltoft

www.maltfabrikken.dk

www.maltair.dk

PICNIC 2024

Torsdag den 5. september kl. 16 ved Huggeormen på Godsbanearealet


Der tændes op i en ny og spektakulær pizzaovn – og vi sørger for grill, bar med gode priser, overdækning, siddepladser og service samt velkomstdrink.

Vi sørger for pizzadej, tomatsovs samt ostetopping, salat og noget til grillen. Medbring selv pizzafyld samt noget mere til grillen efter egen smag.

Af hensyn til indkøb, vil vi gerne vide, hvor mange der deltager. Tilmelding sker ved indbetaling af 20 kr. på MobilePay: 4224TV
 
Performance:
Monolitterne ved Anna Kirstine Lykkeberg, Cecilie Julie Holst Christensen og Sigurd Meng Witt.

Adresse: Thomas Koppels Gade 19, 8000 Aarhus C.
 
Picnic er et samarbejde mellem Aarhus Billedkunstcenter, KUFA og BKF-Midt, Aarhus Kunstakademi og Huggeormen.

www.aabkc.dk
www.kufa.dk
www.bkf-midt.dk
www.aaka.dk
www.huggeormen.dk

Foto: Barbara Katzin

”Bugt” – detalje. Sanne Ransby

Salon-eftermiddag

Vel mødt, når BKF Midt og KUFA afholder salon 16. maj kl. 16.30 med oplæg af billedkunstner og væver, Sanne Ransby.

Der har været efterspørgsel på at udbrede events i regionen, fremfor at centrere alle aktiviteter i Århus. Med det in mente og i håb om at nå bredt ud til medlemmer, vil vi afholde indtil videre to saloner i Søpavillonen ved Kunstcentret Silkeborg Bad.
I denne første salon vil Sanne Ransby fortælle om sin udsmykningsopgave i samarbejde med Generationernes Hus i Århus. Den anden salon vil blive afholdt i efteråret.

Vi tænker disse saloner som en inspiration til billedkunstnere, der selv har lyst til at søge udsmykningsopgaver.
Programmet indeholder en times oplæg, herefter rum til spørgsmål og diskussion i plenum og senere en mere uformel diskussion og erfaringsudveksling over en kop kaffe.  Med salon-formatet lægger vi op til at den enkelte billedkunstner kan hente faglig inspiration og udbygge sit netværk blandt kolleger.

Der er plads til 30 personer, så tilmelding er nødvendig (efter først til mølle princippet).
Send din tilmelding til lyngsgraf@gmail.com, senest 14. maj.

Adresse: Søpavillonen, Kunstcentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, 8600 Silkeborg

BKF Midt årsmøde

Årsmøde i BKF-Midtjylland 24. april 2024 kl. 16.00.

På KH7 Artspace, Sydhavnsgade 7. 8000 Aarhus C.

Oplægsholdere i forbindelse med Årsmødet:

Zanda Jankovska. Kunstpakhuset Ikast
Marianne Grymer, direktør Godsbanen

BKF Midtjylland er vært ved et mindre, men yndigt traktement.

NB. Forslag der ønskes behandlet på Årsmødet, skal være udvalget i hænde senest 8 dage før mødet på kontaktbkfmidt@gmail.com

Årsmøde

DAGSORDEN:

1. Valg af ordstyrer.

2. Valg af referent.

3. Valg af 2 personer til at tælle stemmer.

4. Årsberetning ved formanden.

5. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren.

6. Fremlæggelse af kursusregnskab ved Ole C Hansen.

7. Indkomne forslag.

8. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer. På valg er Annette, Inge, Mariane og Noelia.

9.  Eventuelt.

 Vi håber også at det bliver muligt, at besøge de aktuelle udstillinger på KH7 Artspace / KH7 Smallspace.

Venlig hilsen
BKF-Midtjylland
Helle Neidhardt, Annette Gerlif, Mariane Lyngsøe, Inge Ørntoft, Steffen Tast, Noelia Mora Solvez og Mette Skriver